Hej!
Jeg er cand.it i oplevelsesdesign med stor interesse indenfor webdesign samt udvikling af content til digitale platforme.
Min passion er at producere hjemmesider samt skabe inspirerende indhold til nysgerrige brugere på hjemmesider eller webshops.
Jeg vil med glæde designe brugervenlige hjemmesider ud fra UX principper, som gør kunderejsen nem og overskuelig.
Jeg skriver også gerne præcise produkttekster, oplysende kategoritekster eller inspirerende blogindlæg, som giver dine brugere/kunder en god oplevelse.
Den gode brugeroplevelse
Den gode brugeroplevelse er det, jeg i bund og grund brænder for. Jeg er især interesseret i, hvordan jeg med overskuelighed, lækker æstetik og fængende formuleringer kan skabe en brugeroplevelse rettet mod en given målgruppe.
Udgangspunktet for mit arbejde er altid, at brugeren er i centrum. En god brugeroplevelse bunder i godt struktureret indhold, der via dets formidling og udstråling imødekommer brugerens behov, og på den måde skaber værdi.


Lidt mere om mig…
Jeg er en stille og rolig person, som elsker kreativitet, natur og dyr. Derfor bruger jeg meget af min fritid på kreative projekter i form af strik, tegninger, malerier og jeg kaster mig gerne ud i nye kreative eventyr.
Min dansk/svensk gårdhund, Berta, er min faste gåtursmakker, og vi nyder naturen og lange gåture hver dag.